← Tilbage til "Viden og forskning"

Fra folderen

Neurodivergens

Først og fremmest: Hvad betyder neurodivergens

Neurodivergens er en fællesbetegnelse for hjerner, der fungerer anderledes end det, man kalder neurotypisk. Det dækker over neurologiske variationer som ASF (autismespektrumforstyrrelse) og ADHD (herunder den form, der tidligere blev kaldt ADD). Det er vigtigt at understrege, at neurodivergens ikke er en sygdom. Det er en anden måde at opleve, sanse og forstå verden på.

Vi har i denne tekst primært fokus på ASF. ASF (autismespektrumforstyrrelse) er den betegnelse, der bruges mest i dag, og det bliver den officielle diagnose, når Danmark indfører diagnosesystemet ICD-11. Indtil da kan en diagnose fx hedde infantil autisme, atypisk autisme eller Aspergers syndrom. Læs mere hos Autismeforeningen om ICD-11 og autisme og ICD-10 og autisme.

Mennesker med neurodivergens har øget risiko for at udvikle spiseforstyrrelser, særligt anoreksi. Nyere forskning viser, at omkring 3 ud af 10 med anoreksi har autistiske træk (Inal-Kaleli m.fl. 2025).

I længere og mere komplekse forløb formodes sammenfaldet at være højere. Det er dog kun en formodning, da der mangler præcise data - blandt andet fordi statistikkerne ikke opfanger alle diagnosticerede tilfælde. Desuden er der underrapportering i statistikkerne, da særligt piger og kvinder med ASF ofte overses. Den mere subtile "feminine" autisme - og kombinationen af ASF og ADHD (AuDHD) - er først i de senere år blevet bedre genkendt og forstået.

På vej

Om autisme

På vej

Om ADHD

Nogle af kendetegnene hos unge med ASF

Herunder nogle af de tegn, der ofte ses hos unge med en ASF. Særligt for dem, der først får diagnosen i teenageårene, kan tegnene være mere subtile eller afvige fra de klassiske forestillinger om autisme.

Kendetegnene her er eksempler på, hvad der kan ses hos nogle unge med autisme. De er ikke en tjekliste, og man kan ikke stille en diagnose ud fra dem. Mange af tegnene kan også have andre forklaringer, fx stress, angst eller selve spiseforstyrrelsen og sulten. Kun en grundig udredning kan afgøre, om der er tale om autisme.

  • Social udmattelse og behov for alenetid

    Mange virker sociale udadtil, men bliver i virkeligheden hurtigt udmattede. De bruger meget energi på at læse de sociale regler og kan føle sig lidt bag de andre. Derfor er de meget på overarbejde i sociale situationer.

  • Vanskeligheder i relationer

    Det kan være svært at aflæse sociale spilleregler, ironi, kropssprog og gruppedynamik - også selvom det ikke altid ses udefra.

  • Maskering

    Mange unge med ASF forsøger - ofte ubevidst - at efterligne andres adfærd for at passe ind. Denne maskering kan skjule de reelle udfordringer, men fører ofte til stress, udmattelse og identitetsforvirring.

  • Intense interesser

    En særlig interesse kan give både glæde, fokus og indre ro, men også gøre det sværere at finde fællesskab med jævnaldrende, hvis interessen ikke deles.

  • Sensorisk følsomhed

    Hverdagens lyde, lys, berøringer eller lugte kan virke overvældende og skabe stor indre uro.

  • Udfordringer med følelser og stress

    Følelser mærkes ofte enten meget svagt eller meget voldsomt, og selv små forandringer eller krav kan trigge store reaktioner.

Kilder