Fra folderen
Seks typiske ståsteder i et forløb med spiseforstyrrelse hos en ung med ASF
Et forløb med spiseforstyrrelse - særligt anoreksi - kan føles stillestående. Fordi udviklingen ofte går langsomt, kan det være svært at få øje på fremskridt. Forløbet er sjældent lige ud ad landevejen: Den unge bevæger sig måske to skridt frem og ét tilbage, og reaktioner kan virke uforudsigelige.
Derfor har vi udarbejdet et faseskema - ikke som en opskrift, men som et redskab til at forstå nogle af de typiske processer, mange unge bevæger sig igennem. Det kan hjælpe med at tilpasse støtten og behandlingen til netop det sted, den unge befinder sig.
Skemaet giver overblik over typiske reaktioner og behov i forskellige faser og kan fungere som støtte til at afstemme indsatsen undervejs. Når vi forstår, hvor den unge er, bliver det lettere at møde vedkommende dér - og støtte op om de skridt, der giver mening for netop den person.
Det er vigtigt at understrege, at processen sjældent er lineær. Mange bevæger sig frem og tilbage mellem ståsteder - eller springer nogle over. Man behøver ikke gennemgå alle ståstederne for at komme sig. Nogle unge oplever pludselig bedring og slipper spiseforstyrrelsen uden at have været igennem det hele.
Omvendt kan det også ske, at man vender tilbage til tidligere ståsteder - for eksempel hvis omgivelserne mister forståelsen, eller hvis støtten bliver for stram. Men fordi man kender vejen, kan fremdriften ofte ske hurtigere næste gang.
I slutningen af forløbet begynder den unge at tage afstand fra spiseforstyrrelsen. Det er ofte der, at forældre oplever, at de endelig "kommer på samme hold" med deres barn igen.
- 1
Ståsted 1: "Nej" - afvisning og overlevelse
Beskrivelse
Den unge benægter, at der er et problem, og oplever spiseforstyrrelsen som hjælpsom. Lav vægt og faste regler dæmper følelser og reducerer indre kaos.
Her afviser den unge ofte al snak om mad og vil ikke samarbejde om behandling. Den unge er distanceret og siger meget nej.
Fokus
- Sikre overlevelse.
- Afdække neuroprofil og tilpasse tilgang.
- Skabe tryghed og relation.
- Skabe tillid uden pres.
- Give håb.
- Lavt tempo og høj forudsigelighed.
- Forklare den unge, hvad der sker, og at det nok skal blive bedre.
- Kortlæg netværkets viden og tilgang.
- Spiseforstyrrelsen behøver som sådan ikke være i fokus endnu, da det er svært at finde fælles fodslag mod spiseforstyrrelsen. Medicinsk overvågning og ernæring går altid forud.
- 2
Ståsted 2: Modstand, "jeg gør det kun fordi jeg skal", med små glimt af håb
Beskrivelse
Den unge åbner sig forsigtigt for tanken om mulighed for forandring og får måske en fornemmelse af, at noget andet er muligt. At føle sig forstået og tryg er altafgørende for denne proces og giver mulighed for, at der kan spire et lille håb i den unge. Den unge deltager i behandling, men modvilligt. Autistiske træk som rigiditet og behov for kontrol forstærker modstanden.
Fokus
- Forklare spiseforstyrrelsen som reaktion på overbelastning på grund af manglende ASF-støtte - det er ikke den unge, der er forkert, og spiseforstyrrelsen er blevet en måde at få hjælp på.
- Fastholde arbejdet med autismeforståelse og tryghed.
- Undgå konfrontationer - fokusér på alliance og respekt.
- 3
Ståsted 3: Ambivalens, "måske har de lidt ret, men jeg er stadig ikke klar"
Beskrivelse
Den unge begynder at overveje forandring, men ændringer sker endnu ikke aktivt. De kan opleve, at spiseforstyrrelsen både hjælper og skader dem. Indre dialog og tvivl præger fasen.
Fokus
- Psykoedukation om spiseforstyrrelse og autisme styrkes, uden at presse til forandring.
- Kom med forslag og giv tid.
- Giv eksempler på, hvad andre har gjort, som inspiration.
- Lyt og støt. Tal om fordele og ulemper ved spiseforstyrrelsen.
- Anerkend tempoet og den indre proces.
- Hav fokus på følelsesregulering og kommunikation.
- 4
Ståsted 4: Begyndende erkendelse og tillid
Beskrivelse
Den unge begynder selv at tage små skridt - fx spise uden støtte, variere kosten eller ændre på daglige rutiner. Den unge begynder at forstå, at spiseforstyrrelsen er et problem, og erkender, at vanskeligheder skal håndteres på anden måde.
Fokus
- Gå langsomt frem - undgå stadig at presse.
- Ændr tonen fra hvis til når.
- Byg videre på den unges egne forslag og initiativer.
- Vær konkret i autismeforståelse og hjælp med strategier og forståelse.
- 5
Ståsted 5: Indre motivation - "jeg vil gerne have det bedre, men det er svært"
Beskrivelse
Den unge viser vedvarende fremskridt og begynder at deltage mere aktivt i livet. Spiseforstyrrelsen fylder dog stadig og bruges fortsat til følelsesregulering, men slipper langsomt taget i den unge. Der er typisk dage med fremgang efterfulgt af dage med tilbagefald eller sårbare perioder.
Fokus
- Fasthold struktur og støtte.
- Brug konflikter og tilbagefald som læringsmuligheder.
- Fokusér på følelsesregulering og selvforståelse.
- Sørg for, at den unge føler sig lyttet til uden spiseforstyrrelsen.
- Styrk evnen til at mærke grænser og behov.
- Støt den unge i at klare forandringer uden overbelastning.
- 6
Ståsted 6: Videre i livet
Beskrivelse
Den unge er i aktiv recovery. Spiseforstyrrelsen fylder minimalt, og fokus er nu på livsmestring.
Fokus
- At finde en ny og bedre måde at være i verden på.
- Aktivt at træne den unge i at sige nej samt anden støtte til livsmestring.
- Evaluér struktur og støtte, hjælp med meningsfuld hverdag.
Hvis udviklingen stagnerer, eller der er tegn på tilbagefald, kan det skyldes manglende forståelse for neuroprofilen - enten hos den unge eller i omgivelserne. Vurder, om støtte, forståelse eller omgivelser skal justeres.