Tal og fakta
← Tilbage til "Forsiden"
Denne side handler om alvorlige forløb og dødelighed. Læs den, når du føler dig tryg - og gerne sammen med en anden.

Viden og forskning

Anoreksi og neurodivergens

Senest opdateret: 23. september 2026

Hvad registrene viser - og hvad de ikke viser. En samling af tal og fakta om gruppen af unge med spiseforstyrrelse og neurodivergens i Danmark.

Et par ord om ordene

Unge i mistrivsel er i stigning, og i den forbindelse bliver brugen af ord for de diagnoser, unge har, stadig hyppigere i mediebilledet. Ofte dækker forskellige ord og betegnelser samme lidelse. Nogle foretrækker den ene måde at beskrive det på, andre en anden.

Når vi her taler om neurodivergens, mener vi ADHD og autisme. Andre inkluderer også ordblindhed, talblindhed og tourettes.

Når vi skriver ADHD, mener vi også den form, der tidligere blev kaldt ADD. Og når vi skriver om autisme, bruger vi både autisme, autismespektrumforstyrrelse (ASF) og det engelske udtryk Autism Spectrum Disorder (ASD).

ca. 98.000

har en spiseforstyrrelse i Danmark (anslået)1

ca. 93.000

ses ikke i sygehusenes tal1

1,4 mia. kr.

samlet samfundsøkonomisk byrde1

3 ud af 10

med anoreksi har autistiske træk7

Hvad ved vi om gruppen?

  • • Mange unge lever med en spiseforstyrrelse.
  • • Der er voksende international opmærksomhed på, at der blandt de svære forløb ofte ligger en neurodivergens.
  • • Vi mangler data, der kan vise gruppens reelle omfang og forløb.

Hvor mange har en spiseforstyrrelse i Danmark?

Somenta anslår, at ca. 98.000 i Danmark har en spiseforstyrrelse. Skønnet bygger på befolkningsundersøgelser fra udlandet, ikke på danske registertal. Kun ca. 5.000 var i behandling på sygehus for en spiseforstyrrelse i 2023. Det betyder, at ca. 93.000 ikke ses i sygehusenes tal.

ca. 98.000
  • ca. 5.000 i behandling på sygehus
  • ca. 93.000 ikke i sygehusenes tal

Kilde: Deloitte for Somenta, "Når tallene taler" (kilde 1)

Hvad koster det?

1,4 mia. kr.

samlet samfundsøkonomisk byrde.

404 mio. kr.

direkte behandlingsudgifter i sundhedsvæsenet (2023).

Tallet omfatter kun de ca. 5.000 personer i behandling på sygehus. De ca. 93.000 andre indgår ikke i beregningen.

Kilde: Deloitte for Somenta, "Når tallene taler" (kilde 1)

Den farlige anoreksi

Anoreksi fylder mest i sygehusvæsenet

Anoreksi udgør ca. 7 % af alle spiseforstyrrelser, men en væsentligt større andel af patienterne i sygehusvæsenet.

For voksne står anoreksi for ca. 61 % af sundhedsudgifterne.

Omkostninger i sygehusvæsenet til spiseforstyrrelser hos børn (0-17 år), 2023

Anoreksi
82 %
Uspecificeret
16,2 %
Bulimi
1,7 %
BED
0,1 %

Kilde: Deloitte for Somenta, "Når tallene taler" (kilde 1)

Alder og stigning

  • • Spiseforstyrrelser rammer især piger i puberteten. Forekomsten er højest hos piger på 15-19 år, og stigningen er størst hos de 10-14-årige.2
  • • Forekomsten blandt unge er mere end fordoblet fra 2000 til 2022, især for anoreksi. Hos piger på 10-14 år steg anoreksi med 35,5 % fra 2019 til 2021.23
  • • Anoreksi har en af de højeste dødeligheder blandt psykiske lidelser.12

Vi ved ikke hvor mange. Men vi ved, at:

5,9 %

af børn og unge på verdensplan anslås at have ADHD4

2,1 %

af børn på 0-17 år har en autismediagnose5

  • • Ca. 5,9 % af børn og unge på verdensplan anslås at have ADHD.4
  • • Ca. 2,1 % af børn på 0-17 år har en autismediagnose.5
  • • Flere børn og unge får stillet både ADHD- og ASF-diagnoser i Danmark end tidligere.45
  • • Der er et markant overlap mellem ADHD/autisme og spiseforstyrrelser.67

Vi er stadig ikke gode til at spotte pigerne

  • • I Danmark får flest drenge ADHD-diagnosen som 8-årige, mens flest piger får den som 17-årige.4
  • • Et stort svensk studie viser, at drenge får en autismediagnose markant oftere end piger i barndommen, men at forskellen næsten er udlignet omkring 20-årsalderen.8
  • • I et stort svensk studie fik 86 % af dem med anoreksi og autisme først autismediagnosen efter spiseforstyrrelsen, i gennemsnit 6 år senere.13

Alder, hvor flest får ADHD-diagnosen i Danmark4

Drenge
8 år
Piger
17 år

Hvad ved vi om konsekvenserne?

  • • Vi ved, at autistiske træk er overrepræsenterede ved anoreksi.
  • • Omkring 3 ud af 10 med anoreksi har autistiske træk. Kun få af dem får stillet en autismediagnose.7
  • • Forskning peger på længere og sværere forløb, når autisme er til stede.91013 I et svensk studie af over 3.000 personer med anoreksi var de med en autismediagnose i gennemsnit indlagt med anoreksi i 122 dage mod 28 dage for dem uden, og de blev oftere sondeernæret (ca. 10 % mod 2 %).13 Et dansk studie viser, at risikoen for tvang er ca. 3,6 gange højere, når der også er udviklings- eller adfærdsforstyrrelser, fx autisme eller ADHD.11

Omkring 3 ud af 10 med anoreksi har autistiske træk7

Opsummerende: Hvad ved vi - trods manglende data?

  • • Der er et stort mørketal - langt flere lever med en spiseforstyrrelse, end vi ser på sygehusene.
  • • Der ses en stigning i børn og unge med anoreksi, ADHD og ASF.
  • • Når kombinationen er til stede, er forløbene ofte mere komplekse og langvarige.
  • • Men vi registrerer ikke gruppen samlet - og kender derfor ikke omfanget.

Kilder

  1. Deloitte for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (nu Somenta), "Når tallene taler" · rapporten som PDF
  2. Davies, Micali m.fl. (2026), European Eating Disorders Review
  3. Københavns Universitet
  4. ADHD-foreningen, "ADHD i tal 2022" (herunder Faraone m.fl. 2021 og Dalsgaard m.fl. 2020)
  5. Autismeforeningen, "Autisme i tal 2024"
  6. Nazar m.fl. 2016
  7. Inal-Kaleli m.fl. 2025
  8. The BMJ, februar 2026
  9. Nielsen m.fl. 2015 og 2022
  10. Saure m.fl. 2020
  11. Bager m.fl. 2025
  12. Lai m.fl. (2025), International Journal of Eating Disorders
  13. Zhang m.fl. (2022), European Eating Disorders Review

Har du bedre tal? Del gerne.

Vi deler også gerne. Skriv til info@vingefang.nu.