Jeg er pårørende

Til pårørende

Tekstbank

Nedenfor finder du en samling tekstbidder, som frit kan kopieres, tilpasses og sættes ind i dit eget brev.

Teksterne er skrevet som inspiration. Vælg de formuleringer, der passer til jeres familie, slet resten, og skriv gerne videre med jeres egne ord. Der findes ikke én rigtig måde at fortælle om sin situation på.

Teksterne bygger på den viden og erfaring, vi har samlet gennem forskning, klinisk praksis og samarbejde med familier. De vil løbende blive udbygget.

Har du en formulering eller et tekststykke, som har gjort en forskel for din familie? Så hører vi meget gerne fra dig. Med din tilladelse kan det måske inspirere og hjælpe andre familier i samme situation. Du kan bare sende til info@vingefang.nu så sørger vi for, de kommer med.

Om anoreksi

  • Vi har lært, at anoreksi er meget mere end det, man kan se udefra. Selvom sygdommen viser sig gennem mad og vægt, fylder den også i tanker, følelser og hverdagen. Derfor kan ting, der virker små, føles meget store for [barnets navn].
  • Måltider er noget af det sværeste lige nu. Det betyder ikke, at vi ikke arbejder med det - tværtimod. Men de kræver ofte mange kræfter af hele familien.
  • Kommentarer om mad, vægt, krop eller motion er næsten altid kærligt ment, men de kan være svære for [barnets navn] at håndtere. Derfor vil vi bede om, at den slags ikke fylder, når I er sammen med [hun/han/de].
  • Hvis [barnets navn] reagerer anderledes, end I er vant til, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, hvordan [hun/han/de] har det med jer. Sygdommen kan påvirke både humør, overskud og adfærd.

Om autisme

[barnets navn] har autisme. Det betyder blandt andet, at [hun/han/de] lettere kan blive overvældet af mange indtryk, uforudsete ændringer eller sociale situationer. Det er ikke altid noget, man kan se.

Hvis [barnets navn] trækker sig lidt eller har brug for en pause, handler det som regel ikke om, at [hun/han/de] ikke har lyst til at være sammen med jer. Ofte har [hun/han/de] bare brug for lidt ro, før [hun/han/de] kan være med igen.

Det hjælper meget, når planer er forholdsvis forudsigelige, og når vi tager tingene i et roligt tempo.

Om ADHD

[barnets navn] har også ADHD. Nogle dage betyder det, at [hun/han/de] har svært ved at holde fokus eller finde ro. Andre dage mærker man det næsten ikke. Symptomerne kan variere meget.

Det hjælper os, når der er forståelse for, at det, som kan se let ud udefra, nogle gange kræver rigtig mange kræfter.

Om OCD

[barnets navn] har OCD. Det betyder, at [hun/han/de] kan blive ramt af tvangstanker eller føle, at [hun/han/de] er nødt til at gøre bestemte ting for at dæmpe sin angst. Det er ikke noget, [hun/han/de] selv vælger, og det kan være meget belastende.

Hvis I oplever, at [hun/han/de] virker optaget af ritualer eller bliver meget urolig, håber vi, I vil møde [hun/han/de] med ro og tålmodighed. Det hjælper mere end frustration eller forsøg på at få [hun/han/de] til “bare at lade være”.

Om vores hverdag

Lige nu tager vi ofte én dag ad gangen. Derfor kan det være svært for os at lave planer langt frem eller love, at vi kan deltage.

Hvis vi må melde afbud eller tage tidligere hjem, håber vi, I ved, at det ikke handler om jer. Nogle dage er overskuddet bare brugt op.

Der er mange ting, vi savner ved vores gamle hverdag. Vi håber, de kommer igen, men lige nu prøver vi at tage ét skridt ad gangen.

Hvad hjælper?

Det betyder meget for os, hvis I bliver ved med at invitere os - også selvom vi ikke altid kan sige ja.

Spørg gerne ind til [barnets navn] som menneske. Til [hendes/hans/deres] interesser, oplevelser eller noget, [hun/han/de] er optaget af. Det hjælper, at sygdommen ikke får lov til at fylde det hele.

Hvis I er i tvivl om noget, må I meget gerne spørge os. Vi forventer ikke, at I ved det hele.

Praktisk hjælp

I spørger nogle gange, hvad I kan gøre. Små konkrete ting kan faktisk gøre en stor forskel. Det kan være at hente en søskende, komme med aftensmad eller hjælpe med en praktisk opgave.

Hvis vi siger ja til hjælp, er det ikke, fordi vi ikke kan klare os selv. Det er, fordi lidt aflastning nogle gange giver os overskud til det, der betyder allermest.

Om søskende

Søskende bliver også påvirket af sygdom i familien, selvom de ikke selv er syge. De kan have brug for ekstra opmærksomhed og for at blive spurgt til deres eget liv.

Det betyder meget, hvis I husker at se og spørge ind til søskende - ikke kun om, hvordan [barnets navn] har det, men om deres eget.

Om måltider

Måltider fylder meget hos os lige nu. Derfor kan det være svært at spise sammen med andre eller deltage i sammenkomster med mad.

Hvis vi spiser med jer, er det en stor hjælp, hvis mad, portioner og samtale foregår så roligt og neutralt som muligt.

Hvad gør det sværere?

Kommentarer om mad, vægt eller udseende - også positive - kan være svære at rumme.

Uventede planændringer eller pludselige krav kan hurtigt blive overvældende.

Velmenende råd om, hvad vi burde gøre, kan nogle gange gøre det sværere frem for lettere.

Besøg og invitationer

Bliv gerne ved med at invitere os, også selvom vi må sige nej engang imellem. Det betyder mere, end I ved, at vi bliver husket.

Korte besøg, en gåtur eller en kop kaffe kan være lettere at overskue end store sammenkomster.

← Tilbage til "Brev til familie og venner"