Til pårørende
Spiseforstyrrelser kan se meget forskellige ud. Nogle handler mest om vægt og kropsopfattelse, mens andre handler om sanser, kontrol, angst eller svære følelser. Når man som forælder eller pårørende står midt i det, kan det være svært at forstå, hvad der foregår, og hvorfor ens barn reagerer, som det gør.
Måske har dit barn allerede fået en diagnose. Måske er I stadig i gang med at finde ud af, hvad der ligger bag udfordringerne. Mange unge passer ikke perfekt ind i én bestemt kategori, og symptomer kan ændre sig over tid. Her kan du læse kort om nogle af de mest almindelige spiseforstyrrelser. Du kan også finde mere viden og rådgivning hos Somenta på Somenta.dk.
Anoreksi er ofte forbundet med et stærkt behov for at begrænse madindtag, frygt for vægtøgning eller et ønske om kontrol. Mange tænker på undervægt, men sygdommen handler om meget mere end vægt alene. Autisme og ADHD forekommer hyppigere blandt unge med anoreksi end i befolkningen generelt.
ARFID handler ikke nødvendigvis om vægt eller ønsket om at være tynd. I stedet kan barnet have svært ved bestemte smage, konsistenser eller lugte, være bange for at blive kvalm eller kaste op eller have meget begrænset interesse for mad. ARFID ses ofte hos unge med ASF eller ADHD.
Emetofobi er en stærk frygt for at kaste op eller blive dårlig. Frygten kan føre til, at barnet undgår bestemte fødevarer, spiser meget lidt eller trækker sig fra sociale situationer, hvor der indgår mad. Emetofobi er ikke en spiseforstyrrelse i sig selv, men kan påvirke spisning og trivsel så meget, at den kan ligne eller udvikle sig til en spiseforstyrrelse som ARFID.
Bulimi er kendetegnet ved episoder med overspisning efterfulgt af forsøg på at kompensere, for eksempel gennem opkastning, faste eller overdreven motion. Den unge kan opleve stor skam og gør meget for at skjule symptomerne, hvilket kan gøre sygdommen svær at få øje på.
Ved tvangsoverspisning oplever den unge tilbagevendende episoder med overspisning og tab af kontrol, men uden efterfølgende kompenserende adfærd. Stress, følelsesmæssig belastning og lavt selvværd kan spille en væsentlig rolle.
Ved atypisk anoreksi ses mange af de samme tanker, følelser og adfærdsmønstre som ved anoreksi, men den unge er ikke nødvendigvis undervægtig. Tilstanden kan være lige så alvorlig som klassisk anoreksi, selv om den kan være sværere for omgivelserne at opdage.
Nogle unge passer ikke præcist ind i én bestemt diagnose. Det betyder ikke, at problemerne er mindre alvorlige. Nogle befinder sig mellem de kendte diagnoser eller oplever, at symptomerne ændrer karakter over tid.
En mere sjælden spiseforstyrrelse, hvor personen gentagne gange spiser ting, som ikke er mad, for eksempel papir, jord eller kridt. Tilstanden kan ses sammen med forskellige udviklingsforstyrrelser og andre tilstande.
Ved drøvtygningsforstyrrelse kommer mad gentagne gange op i munden efter måltider uden kvalme eller anden fysisk sygdom som forklaring. Tilstanden er relativt sjælden, men forekommer hos både børn, unge og voksne.
Hvis dit barn har ASF, ADHD eller på anden måde oplever verden anderledes end de fleste, kan spiseforstyrrelsen være påvirket af forhold, som ikke altid får opmærksomhed i traditionel behandling. Det kan handle om sansefølsomhed, behov for forudsigelighed, stress, udmattelse, angst, sociale krav eller følelsen af at være anderledes.
Det betyder ikke, at spiseforstyrrelsen er mindre alvorlig. Men det kan betyde, at vejen til bedring ser anderledes ud, og at hjælpen skal tilpasses den enkelte unge. Som forælder kan man opleve først at forstå sammenhængen mellem neurodivergens og spiseforstyrrelse sent i forløbet. Heldigvis er der i dag mere viden på området end tidligere, og der findes gode erfaringer med at tilpasse støtte og behandling til den unges behov.
Der er håb. Mange unge bliver bedre, og som forælder behøver du ikke forstå det hele fra begyndelsen for at kunne gøre en forskel. Det vigtigste er ofte at blive ved med at være nysgerrig på, hvad netop dit barn forsøger at fortælle gennem sin adfærd.